Gnisterne føg og væggene dansede!
"Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt formidlede i et symbiotisk fornemt samspil ikke "bare" klezmermusik i dens væld af nuancer og fusioner.
De blotlagde for et begejstret publikum musikkens egentlige sjæl og nerve.
En opløftende oplevelse af de sjældne!"
Sognepræst Ole Skov Thomsen, Ørum Kirke
Livsbekræftende klezmermusik fra Østeuropa
Den jødiske musiktradition er ældre end vor tidsregning og i Det gamle testamente findes mange referencer til musik.
Melodierne levede videre gennem århundreder under jødernes landflygtighed og blev inspireret og påvirket af andre kulturer.
I 400 år op til 2. verdenskrig blomstrede den jødiske kultur i Østeuropa fra Østersøen i nord til Sortehavet i syd. Her blandede den traditionelle jødiske musik sig med balkan- og romamusikken og blev til den musik, vi i dag kalder klezmer.
Klezmer taler til hjertet. Det er musik som rummer længsel og smerte – men som samtidig insisterer på håbet, glæden, festen og viljen til livet
Vi har haft den store glæde at spille i kirker og koncertsale herhjemme og i udlandet gennem de seneste mange år. Overalt har vi oplevet, hvordan netop denne musik taler til alle generationer og rører ved dybe strenge i sit spænd mellem inderlighed og sprudlende livsglæde. Gennem musik, sang og fortælling tegner vi et billede af en stemningsfuld, tankevækkende og malerisk tradition.
Koncerter
1. ”Gnisterne og glæden”
Selv i den hårdeste modgang gemmer der sig gnister af glæde og det er hvert enkelt menneskes opgave at søge efter dem. For kun gennem glæden kan vi kommunikere med Gud. Og glæden – ja, den findes i sangen, musikken og dansen. For en smuk og inderlig melodi kan åbne himlens porte og være stigen, der fører op til Guds trone. Sådan lyder det i den gren af den orthodokse jødedom der kaldes hasidisme.
Hasidismen var en folkelig ”vækkelsesbevægelse” som opstod i det sydlige Polen i begyndelsen af 1700-tallet Den blev grundlagt af den ukrainske lærde mystiker Israel ben Elieser (1698-1760) som får tilnavnet Baal ShemTov (Mesteren af det gode navn)
Essensen i den hasidiske lære er Guds umiddelbare tilstedeværelse i alle ting.
From hengivenhed og hjertes renhed er overordnet intellektuelle færdigheder og studiet af de hellige skrifter. Det vigtigste er et inderligt og følelsesladet forhold til Gud og at det kommer til udtryk gennem bøn, sang og dans der søger ekstasen.
Rabbineren er det absolutte centrum og han bliver spurgt til råds i stort og småt. Han tillægges magiske kræfter og kan derfor udføre små og store mirakler - når han synger og danser må Satan vige bort.
I en tid præget af stor fattigdom og mange pogromer spreder hasidismen sig som en steppebrand over det meste af Østeuropa. Sproget er jiddisch i de mange små shtetler (landsbyer) hvor livet leves i et evigt håb om, at Messias`s komme er nær.
Hasidismen har sidenhen været til stor inspiration for forfattere som Stefan Zweig, Isaac Bashevis Singer, Elie Wiesel, filosoffen Martin Buber og ikke mindst maleren March Chagall.
Gennem musik, sange og fortællinger løfter Klezmerduo en flig ind til et magisk univers.
2. ”At le med det ene øje”
Den jødiske musiktradition er ældre end vor tidsregning og i Det gamle Testamente findes mange referencer til musik. Melodierne levede videre gennem århundreder under jødernes landflygtighed og blev inspireret og påvirket af andre kulturer. I 400 år op til 2. verdenskrig blomstrede den jødiske kultur i Østeuropa fra Østersøen i nord til Sortehavet i syd.
Her blandede den traditionelle jødiske musik sig med balkan- og romamusikken og blev til den genre, vi i dag kalder klezmer.
Klezmermusikken er især blevet brugt til de ugelange traditionsrige bryllupsfester, hvor hverdagens trængsler blev glemt i dansens fællesskab.
Men selvom klezmer er festmusik, så siges det, at musikken lèr med det ene øje, mens det andet græder.
Den spejler livets grundvilkår som smerte, sorg og længsel er en del af – men insisterer samtidig på håbet, glæden og viljen til livet
* * *
Vi indgår ofte i gudstjenester og til specielle arrangementer i kirken eller sognegården i forbindelse med f.eks. Kyndelmisse, Palmesøndag, Skærtorsdag, Alle helgens dag eller til Høstgudstjeneste. Nogle gange sammen med kirkens kor, som vi har indøvet enkle hebræiske sange sammen med.
Hvor det passer ind, fører vi menigheden fra kirken til sognegården med musik.
Kirkekoncerten kan følges op af et arrangement i sognegården (det koster ikke ekstra) Klezmerduo spiller og fortæller mere om traditionen med mulighed for også at præsentere balkan- og romarmusik, som er nært beslægtet med klezmer. Der vil ligeledes være mulighed for at stille spørgsmål og måske danse et par kædedanse.
Instrumenterne er: sopransaxofon, dulcimer, harmonika, tuba, fløjte og sang.
Koncerten varer ca. en time. Pris 9800,- kr. + transport.
