KLEZMERDUO

Oktober 43 - Redningen af de danske jøder

Musikalsk dokumentarfortælling med Klezmerduo

 

I oktober 2018 er det 75 år siden, at en af de største vellykkede enkelt aktioner mod Nazitysklands jødeforfølgelser fandt sted.
Det var her i Danmark under Anden Verdenskrig i oktober 1943. Mere end 7000 jøder på mindre end en måned blev bragt i sikkerhed i Sverige – sejlet over Øresund i fiskerbåde og andre småskibe. Hvordan kunne det lade sig gøre?
Hundredvis af danskere blev i løbet af få dage dybt involveret i en redningsaktion, der stadig står som et enestående eksempel på civil modstand i Europa, og som betød at mere end 98 % af de danske jøder blev reddet. 
”Hvad skulle jeg ellers ha` gjort” siger den unge ambulancechauffør Jørgen Knudsen, da han bagefter bliver spurgt om, hvorfor han kørte rundt og advarede og transporterede jøder, som han ikke kendte. 
I en ramme af livsbekræftende jødisk klezmermusik fortæller Klezmerduo historien om danske jøder, der må flygte over hals og hoved og om nogle af de mange, der satte livet på spil for at hjælpe.


Varighed : 2 x 45 minutter
Pris: 8.800 kr. + transport

"Klezmerduo besøgte Bække Kirke med deres levende og medrivende musikfortælling: ”Oktober 43”.
Det blev en fantastisk aften med intense beretninger, nærværende optræden og pragtfuld musik.
Klezmerduo formåede at tryllebinde alle aldre- fra konfirmander til pensionister.
Og man forlod aftenen med eftertanke og alvor – krydret med smil og håb."

Bitten Hylleqvist Weile, Sognepræst i Veerst og Bække kirke.

"TAK for fremragende forestilling "Oktober 43" i Ellevang kirke d. 6 november! Meget begejstret publikum, flot kombination af fortælling og klezmer."
Kirsten Thonsgaard, Dramaturg, Menighedsrådsmedlem.